Metode

I Conzept Erhvervsskole har vi lagt dele af praktik undervisningen ud vores bygge pladser.

Det betyder at vores Fag -lærer underviser ude på bygge pladsen. Det bevirker at vores elever for en grundig instruktion samtidig med at de er en del af det arbejdsfællesskab som er med andre håndværkere, kunder og arbejdskultur. Vi oplever at vores elever tager ejerskab, oplever tilhørsforhold og engagerer sig i deres uddannelse.

Ofte er vores elever udfordret i forhold til at kunne leve op til de krav der stilles. Ved at vi integrere undervisningen med den virkelige verden. Finder de hurtig frem til deres styrke sider og arbejder progressivt på at nå deres mål.

De tre dimensioner

I vores fag-sprogundervisnings - Brobygnings forløb for tosprogede arbejder vi pædagogisk ud fra en tre dimensional forståelse af læringsprocesserne. Nogle vil måske argumentere for at det, alt andet lige, må være sværere at lære dansk, når man samtidigt skal lære et håndværk og dets kultur.

Men vores erfaring viser det modsatte. Vi oplever at sproget læres bedst, når det har en direkte praktisk anvendelse og det samtidigt er en indførelse i kulturens underliggende værdier. Derfor har vi ved forberedelsen, gennemførelsen og evalueringen af vores undervisning og pædagogiske arbejde oparbejdet fokus på, at alle tre dimensioner er til stede.

Som eksempel kan nævnes en almindelig situation hvor eleven er i gang med at lære at skære efter en streg, men har brug for hjælp. I den kultur eleven kommer fra, stiller man måske ikke spørgsmål i en undervisningssituation. Det kan være forbundet med at være dum, eller at underviseren ikke har gjort sit arbejde godt nok.

I en sådan situation er det ikke nok, at eleven sprogligt lærer at formulere et spørgsmål, det er lige så vigtigt, at eleven lærer vores demokratiske læringskultur at kende. Eleven har en bedre chance for at begå sig i vores undervisningssystem, hvis vedkommende kommer til forståelsen af, at det er ikke bare OK at stille spørgsmål, men det kan lige frem være en nødvendighed.

På den måde åbner; det at lære at skære efter en streg, for en kulturel og sproglig dimension. Og håndværket bliver en indføring i en hel kultur og dets sprog. Samtidigt bliver sproget lært i den specifikke fagliglige og kulturelle situation som den anvendes i.

Dette er et eksempel på brugen af det tre dimensionale pædagogiske værktøj, som programmet er bygget op omkring. Nedenfor er disse tre dimensioner beskrevet særskilt.

DEN KULTURELLE DIMENSION

Den kulturelle dimension udtrykker sig som en indføring i det danske samfunds kulturelle normer og systemer. Eleven stifter bekendtskab med byggeplads kultur, dansk humor, fagforening og arbejdsgiverforening- forholdet, skattevæsenet, uddannelsessystemet og erhvervsskolekulturen. Der igennem for eleven en grundlæggende forståelse af de mekanismer og værdier, der er nødvendig for at begå sig. Vi har en klar oplevelse af, at alle eleverne, vi har haft, har et stort ønske om at forstå det danske samfund - så de kan blive en del af det.

Det er vores erfaring at, det de lærer her er kulturel viden og færdigheder, de ikke havde, eller kun havde i ringe grad, da de startede i vores  program. Den kulturelle dimension i programmet omhandler en afklaring af de kompetencer de har med sig, og en hjælp til at få dem afklaret i forhold til det danske uddannelsessystem.

Den sproglige dimension

Den sproglige dimension udtrykker sig hovedsageligt mundtlig og er koncentreret omkring det håndværks faglige sprog. Dette er et fagsprog som udelukkende lever inden for håndværkets tradition. Derfor kan det kun læres her.

 Her under kan nævnes byggematerialers navne, værktøjers navne, håndværksfaglige tekniker, erhvervsskolefaglige læringstermer, logistiske termer m.m. Vi anvender en kombination af lyd, skrift og billede i vores daglige undervisning. Et vigtigt værktøj til dette er en fælles opbygning, af fagdansk database som eleverne har adgang til igennem deres smartphones.

Vores dansk undervisning tager udgangspunkt i de problemstillinger, der opstår i elevens hverdag som håndværker elev. I en specifik arbejd - eller undervisningssituation, der som udgangspunkt er fagligt rettet, optræder tit sproglige problemstillinger. Her åbner vi for et læringsrum, som omkring en demokratisk samtale, uddyber og afklarer problemstillingerne. Vi kan måske have stoppet det faglige arbejde op i en halv til en hel time, fordi der var så meget sprogligt at lære ud fra situationen. Måske relaterer dette problem til andre, som også bliver uddybet og afklaret. Der bliver talt, diskuteret måske skrevet og taget billeder.

Som eksempel kan nævnes en undervisningssituation der havde udgangspunkt i en vinduesmontage: ” Hvad hedder dette vindue? ” ” Det hedder et dannebrogsvindue! ” I denne situation fik vi afklaret alle vinduets konstruktionsdele som; hasper, sprosser, not, termoglas, m.m. Men ligeledes blev det en kulturel undervisning i dannebrog, dets historie og de traditioner der er omgivet vores flag.

Eleverne associerer til fortællinger om deres ophavs flag og dets anvendelse og traditioner. Det blev til lange foredrag, hvor mange nye ord kom i spil og elevernes sprogbrug blev udfordret og udvidet med deres egen fortællerlyst som drivkraft.

DEN FAGLIGE DIMENSION

Den faglige dimension omhandler en indføring i den håndværkeruddannelse som de har valgt. På dette grundlag lærer vores elever dansk fordi de skal bruge det til noget konkret. De oplever, at blive ført ind i et erhverv på en måde, så de kan mobilisere store ressourcer til at forstå undervisningen. Alt undervisning foregår på dansk og omhandler for det meste håndværkerfaglighed.

På den måde går det fagdanske og det håndværkerfaglige aspekt hånd i hånd motivationsmæssigt. Den håndværkerfaglige dimension af læringen omhandler den faglige viden, kunnen og kompetencer, som er forventet af dem på byggepladser og på en erhvervsskole.

  • Den sproglige dimension

  • Den faglige dimension

  • Den kulturelle dimension