LAB-Loven

LAB-Loven

 

Erhvervs- og uddannelses afklaringsforløb på Conzept Erhvervsskole - opkvalificeringsforløb hen mod ordinær uddannelse

Motivation

En række unge har en risiko for at falde igennem i uddannelsessystemet. De er typisk psykisk sårbare og lykkes ikke i det almene uddannelsessystem, enten fordi de mangler faglig opkvalificering eller modenhed og støtte til personlig udvikling og robusthedsopbygning til at kunne navigere i alt det, der ikke har direkte med den fagfaglige undervisning at gøre. Samtidig er de for velfungerende til at være i målgruppen for STU.


Conzept foreslår at tilrettelægge et 1-årigt LAB-lovs forløb, der kompetencemæssigt ruster de unge til kunne at gennemføre ordinær uddannelse og benytte sig at de støttemuligheder, der er.

Lovgivningsmæssig ramme

Halv- eller 1-årige forløb under LAB-loven

Målgruppe

Unge mellem (16) 18 – 25 år med psykisk sårbarhed og/eller autisme. De unge må ikke have en udadreagerende strategi og adfærd.  

Formål

At opkvalificere unge fagligt, socialt og personligt, så de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse og får et grundlag for at forsørge sig selv.

Indhold og omfang

Vi tilbyder et forløb, der matcher den enkelte unges udfordringer og faglige kompetencer, på omfang, fagligt niveau og de uddannelsesmæssige rammer.
Uddannelsesafklarings forløbet tilbydes både som 5, 4 og 3 dages forløb og tager afsæt i indholdet i programmet på uddannelsesstedet, som tilbydes de unge på STU.

Opbygning

Undervisningen følger det bestående STU tilbud. Her kan de unge tage 9. og 10. klasse (AVU-fag) i dansk, engelsk og matematik med prøvemulighed på VUC NS i Hillerød. Undervisningen foregår på Conzept.

 

Ramme for opbygning af selvinklusionskompetencer
På STU’en vil de studerende, ud over at blive hjulpet med de faglige udfordringer, også blive guidet og undervist i forhold til personlige og sociale kompetencer (bæredygtige studiekompetencer/selvinklusionskompetencer). Den indeholder bl.a.:

                     

Det personlige

  • Stresshåndtering og eksamensangst
  • Døgnrytme og kost
  • Boligsituation og økonomi
  • Motivation

 

Det sociale

  • Gruppearbejde og relationer,
  • Socialt netværk
  • Pauser, fælles spisning
  • Sociale arrangementer på skolen

Det faglige     

  • Læringsstile
  • Lektielæsning
  • Kommunikation med uddannelsesstedet
  • Studieteknik
  • Individuelle samtaler med guidelærer

 

                                                                                 kompetencer.png

 

Endelige priser aftales ved indgåelse af aftale af konkret indhold. Der kan laves forløb på 2,3,4,5 dage.

Individuelle uddannelsesmål

Uanset hvilken model, der vælges, opstiller vi, i samarbejde med Jer og den unge, individuelle uddannelsesmål for den enkelte studerende inden for det faglige, sociale og personlige felt. Herunder er eksempler på mål og parametre for selvinklusionskompetencer.

 

Hvis du har spørgsmål så kontakt 

Leder Jesper Kaag Her